Gør weekenden lidt sjovere med Tips 13

danske-spil-300x300Tips 13 er lidt af en levende legende i den danske tips- og oddsverden.

Her har vi set liveodds og andre tiltag komme til live, men der er ikke meget, der slår den gode, gamle Tips 13-kupon.
Her gælder det om at gætte udfaldet af 13 kampe, og der er en kæmpestor gevinst på højkant i forhold til den indsats, man lægger. Typisk koster en Tips 13-kupon nemlig blot lidt få håndører – afhængig af, hvor mange rækker du spiller.
Til gengæld er førstepræmien gerne sekscifret, ligesom der også er gevinster til 10, 11 og 12 rigtige, hvorfor de næsten rigtige indsatser også belønnes.

Efter Tips 13 fik sin nye renæssance med transmitteringen på TV, har mange danskere fået øjnene op for kuponen. I den forbindelse er det også blevet super nemt at udfylde sin kupon til weekenden, da de fysiske kuponer hos forhandlerne nu også suppleres med Tips 13 hos Danske Spil på PC/Mac, mobil og tablet.

 

Spil Tips hos Danske Spil >>

 

Følg din kupon i TV

Efter flere års fravær var det til stor glæde for mange danske tippere, da Tipslørdag vendte tilbage til de danske TV-skærme.

I mange år var det kutyme, at man hørte en ”dong-lyd”, når der blev scoret i ens tipskampe, ligesom kuponen også blev gennemgået i Sporten om aftenen.

Nu er ”dong-lyden” vendt tilbage, og mens du ser en af hovedkampene på en af Viasats kanaler, kan du følge med i udviklingen af din egen kupon. Den berømte lyd spilles nemlig, når der scores i en af de 13 kampe, mens der også popper en lille boks op, der viser, hvem der har scoret og for hvilket mandskab.

Ens Premier League-lørdag på sofaen kan derfor blive lidt sjovere og lidt mere spændende, hvis den er ledsaget af en tipskupon.

Læs også: Se fodbold i TV

 

Hvad er Tips 12?

Hvis du ikke er vant til at oddse eller tippe, så kender du formentlig ikke til Tips 12, der ellers er et af danskernes foretrukne spil.

Tips 12 og dens nære slægtning, Tips 13, har efterhånden været på spilmarkedet igennem mange årtier. De første former for tipning kom allerede til verden i 1949, og spillene har sidenhen udviklet sig markant. I dag har vi derfor blandt andet Tips 12, hvor det gælder om at gætte udfaldet på 12 kampe, oftest fodbold, og du kan vælge mellem en sejr til hjemmeholdet, uafgjort eller en sejr til udeholdet.

Der gives gevinster til 10, 11 og 12 rigtige, hvor man naturligvis får en større gevinst, jo flere kampe man har gættet udfaldet på. Gevinsterne kan variere fra cirka hundrede kroner og helt op til flere hundredtusinde kroner. Gevinsten afhænger endvidere af, hvor mange spillere der vinder.

 

Hvor spiller jeg Tips 12?

Der er to måder at spille Tips 12 på. Du kan vælge den gammeldags, men også lidt hyggelige måde, hvor du finder vej til dit lokale supermarked, kiosk eller en anden licenseret spiludbyder, hvor du kan finde Tips 12-kuponen. Her kan du udfylde en eller flere kuponer, hvorefter du får din spilkupon.

Du har dog også mulighed for at spille Tips 12 hjemmefra. Danske Spil tilbyder nemlig, at du kan spille via deres hjemmeside, hvilket du kan gøre via PC/Mac, mobil og tablet. På Danske Spils hjemmeside kan du endvidere også spille en række andre spil såsom Den Lange, Måljagt og andre Danske Spil-favoritter.

 

Spil Tips 12 hos Danske Spil >>

 

danske-spil-terning-580x330